Historien er baseret på en situation, du engang oplevede som et traume. Det handler enten om brud på tillid til én, der betød meget for dig, eller et behov, du ikke fik opfyldt. Måske blev du dybt skuffet, ked af det og såret. Det er en trist historie, som handler om at føle dig usikker, at være alene i verden eller ikke god nok.
Du er klar til at skrive en ny historie
Baseret på glæde, kærlighed, det at “høre til”, og at føle dig god nok.
Du forsøger at ændre på din opfattelse af dig selv og tænke positivt – du forsøger at flytte dine tanker opad. Du har måske lært, at dine tanker skaber din virkelighed. Så du øver dig i at flytte dine tanker op i niveau, og i at tænke andre tanker, end du plejer.
Du øver sig i at sige positive ting til dig selv, og i at fremstå med troen på, at du rent faktisk er god nok. Det virker også godt for dig i starten, når du befinder dig i “fredstid”. Men lige så snart du bliver trigget, er du tilbage i den gamle historie. Det er ikke længere muligt for dig at “oppe” dig. Du føler dig såret, skuffet, vred og ked-af-det.
Du forsøger at flytte dine tanker op, men det er en virkelig besværlig og tung rejse.
Det gamle ubehandlede sår
Den samme gamle historie gentager sig for dig gang på gang – uanset hvor meget du har lært eller forsøgt at tænke dig selv op i selvværd.
Problemet er, at den gamle historie er kodet ind i din underbevidsthed, som gør sit bedste for at holde dig i tryghed. Den vil have dig til at flytte dig væk fra det, der sker, fordi det minder underbevidstheden om dit gamle sår.
Underbevidstheden gør det, den er programmeret til. Det virker hver gang – indtil den får en ny kodning. Men denne kodning kan du ikke uden videre bare tænke dig til!
Hvorfor sker det igen og igen?
Ubevidst bliver du tiltrukket af de personer, som kan levere det gamle sår til dig.
Hvis den gamle historie handler om, at der er noget galt med dig, vil du ubevidst sørge for, at din partner kan give dig bevis på dette.
Hvis den gamle historie handler om, at du ikke kan føle dig tryg, så vil du ubevidst gøre noget, som hele tiden kan levere utryghed fra din partner.
Hvis den gamle historie handler om, at du er “alene” i verden, vil du ubevidst skubbe din partners kærlighed og omsorg væk, når du er ked af det, så du kan få bevis på, at du er alene.
Vi trækker konstant vores partner ind i den gamle historie. Og genskaber ubevidst den gamle historie – igen og igen – indtil såret er helet.
Det er desværre ikke nok bare at tænke andre tanker – ej heller at blive ved med at tale om og tolke på det, det skete for dig i din fortid.
At skrive en ny historie
Du er nødt til at finde ind til og ændre på den kodning, der ligger i din ubevidsthed, før det bliver muligt for dig at skrive en ny historie.
Det, at være i et bevidst og nærende parforhold, indebærer allerførst at få klarhed på, hvad der ligger som en kodning i din underbevidsthed. Og fordi det er ubevidst materiale kan det være rigtigt svært at finde ind til, hvorfor og hvornår du skrev denne historie.
Men det er muligt både at finde og ændre kodningen ved hjælp af energipsykologien.
Først når det er sket, bliver det muligt for dig at få det, du inderst inde længes efter. Først da kan du påbegynde det nye kapitel i bogen om dit liv – og kærlighedsliv.
Tag et bevidst valg allerede i dag om, at din gamle historie har styret dig længe nok. Bestil tid til en afklarende introsession og skyd genvej til kærlighed.
Ja tak til en introsession