På min vej gennem mit eget kærlighedsliv har jeg et par gange stiftet bekendtskab med mænd, der ubevidst har været på vagt overfor at undgå en følelse af, at andre vil bestemme over dem.
Ofte kom de indirekte til at føle sig afvist; afbrudt og/eller “ikke lyttet til”; eller reagerede negativt på mine forsøg og intentioner om hjælp, tid og behov etc. De kunne endda finde på at ignorere mig og gøre ting, uden at involvere mig i det, selvom det havde indflydelse på mig og mit.
Jeg er dog ikke en person, der har behov for at bestemme over andre.
I stedet forsøger jeg oftest at lytte og forstå den person, jeg er sammen med. Alt imens jeg på samme tid også er i stand til at give udtryk for mine meninger og behov på en kærlig og empatisk måde.
Kamp eller flugt
Hvis du er sensitiv overfor og (ubevidst) har et behov for at beskytte dig mod, at en anden person vil bestemme over dig, så ”slår” du enten fra dig, når du får en oplevelse af, at der er noget, du ikke kan eller må.
Eller også tilpasser du dig i stilhed til det, din kæreste og andre personer gerne vil. Alt i mens du samtidigt hver gang trækker dig lidt fra relationen med en indre oplevelse af, at det, du vil og kan, ikke er vigtigt!
Uanset, på hvilken måde du beskytter dig imod en oplevelse af, at en anden person vil bestemme over dig, så står du tilbage med en oplevelse af at være forbigået; afvist; alene, ikke vigtig mm.
Når du ubevidst er på vagt overfor, at en anden person vil bestemme over dig, så har du samtidigt svært ved at knytte dig tæt til en kæreste. Selvom du leder og længes efter kærlighed, så har du nemlig indirekte ikke tillid til, at en anden person vil dig det allerbedste.
Dit ubevidste alarmsystem er på vagt og dine overlevelsesstrategier saboterer tilknytningen for dig.
Jeg vil ikke bestemme over dig
Hvad nu, hvis der slet ikke er nogen, der vil bestemme over dig?
Eller for den sags skyld vil lave dig om?
Men at det i virkeligheden handler om din egen perception og oplevelse heraf?
Som har sin forklaring i det indre filter, hvormed du afkoder og oplever verden, og som er det, der giver dig en oplevelse af, at andre vil bestemme over dig.
Så bliver det i virkeligheden meget svært at undgå følelsen af, at andre vil bestemme over dig. Uanset, hvor mange gange du skifter en kæreste ud med en ny i håbet om bedre held næste gang!
Fordi du afkoder alt og alle fra det sted inde i dig, hvor du engang har lært at være på vagt:
- På vagt overfor svigt
- På vagt overfor ikke at må det, du gerne vil
- På vagt overfor at være nødt til at indordne dig
- På vagt overfor, at noget andet er vigtigere end dig
- På vagt overfor at miste kontrol og føle dig mindreværd
- På vagt overfor ikke at må sige din mening eller blive lyttet til
- På vagt overfor ……..
Ubevidst handler du i virkeligheden ud fra en skjult overbevisning om, at det, der kommer fra dig, ikke er godt nok!
De følelsesmæssige sår
Indeni har du et følelsesmæssigt sår, der angiveligt handler om, at du ikke føler dig anerkendt og accepteret. Eller måske afvist, alene og overladt til dig selv. Måske lærte du, at det var lettere at gå for dig selv, og på den måde undgå konflikter og afvisninger.
Uanset hvad der har givet dig en oplevelse af ikke at må det, du gerne vil, så handler det om gamle følelsesmæssige sår, som du har fået påført dig længe før, at du vidste noget om kærlighed mellem to voksne mennesker.
Spørg dig selv efter, hvem du mon tidligere i dit liv også har følt ville bestemme over dig? Både som voksen, men i særdeleshed som barn!
- Hvor og hvornår måtte du ikke det, du gerne ville?
- Hvem ville have dig til at gøre noget andet end det, du havde lyst til?
- Hvor lærte du, at det der kommer fra dig ikke bliver taget alvorligt?
Når fortiden runger op i din nutid
I din nutid kommer de følelsesmæssige sår til at spænde ben for dig.
Fordi du kommer til at skubbe folk væk fra dig i et håbløst forsøg på at undgå at andre vil bestemme over dig.
- Hvad nu hvis ingen rent faktisk vil bestemme over, men blot være i dialog med dig?
- Hvad nu hvis din kæreste blot har brug for, at du lytter til og forstår vedkommendes behov?
- Hvad nu, hvis du i dit forsøg på at få det på din måde, altid kommer til at bestemme over andre mennesker?
Når du er meget insisterende på, at ingen skal bestemme over dig, så kommer du desværre ofte selv til at bestemme over og kontrollere andre mennesker. Fordi du indirekte har brug for, at det bliver som du gerne vil have det!
Det er en ubevidst måde, hvormed du forsøger af undgå det, du frygter allermest.
I stedet for at slå fra dig, når du oplever det som om, at en anden person vil bestemme over dig, så spørg i stedet dig selv om, hvad det mon er for et manglende behov, du reagerer på og som vækker ubehag i dig.
Selvom du gerne vil have din partner til at dække behovet, så er det kun dig, der aktivt kan gøre noget for at lindre dit sår. Den lette løsning med skifte en kæreste ud med en ny, er ikke hverken en holdbar eller langvarig løsning.
Fordi årsagen tilhører dig!
Nissen, der bestemmer det hele
Nissen flytter som bekendt med! Hvis du ikke vil fortsætte med at flygte fra et parforhold til et nyt, i et forsøg på at undgå, at en anden person vil bestemme over dig, så skal du i stedet finde og forløse årsagen til, at du reagerer sådan.
Det allerbedste du kan gøre, er at finde modet til at kigge på den ubevidste bagage, du slæber med dig fra et kæreste forhold til dit næste. Og som styrer dig og din adfærd med 95%. Du har en ubevidst kodning med dig, som angiveligt er indstillet til, at det du gerne vil eller er, ikke er vigtigt eller godt nok.
Dernæst har du også en skjult overlevelsesstrategi med dig, som hjælper dig med at undgå de følelser, der kommer i spil inde i dig, når du oplever at en anden person vil bestemme over dig.
Denne overlevelses strategi hjalp dig en gang for meget længe siden, hvor du var et helt lille barn. Som voksen laver denne strategi hele tiden ravage for dig, og dermed får du ikke det, du håber på i et kæreste forhold.
Hvor længe skal den nisse, der tilhører dig, blive ved med at bestemme over dig og dit kærlighedsliv?
Slip fri af dit kærlighedsmønster
Når du forandrer på den ubevidste kodning, der styrer dig med 95%, fjerner du det filter, hvor med du ubevidst afkoder at en anden person forsøger at bestemme over dig,
Book - den røde tråd - session i dag og kickstart dit fremtidige kærlighedslivDu vil gennem denne session få øje på dine blinde vinkler, som du efterfølgende kan vinke farvel til gennem mit “1:1 Transformation & Kærlighedsforløb”.
Jeg er specialist i at hjælpe dig fri af din skjulte ubevidste kodning, så det, du reagerer negativt på i dag, efterfølgende bliver til en bagatel for dig.
Hvor længe skal din ubevidste kodning blive ved med at stjæle livet og kærligheden fra dig?