Sådan får du Amors pil til at ramme plet

Sådan får du Amors pil til at ramme plet blogopslag

Personer, der leder efter kærlighed findes alle vegne. Og på trods af det, kan det alligevel være svært at finde en person, som du har lyst til at date og blive kæreste med.

Du har sikkert forsøgt med både en datingprofil på Tinder og andre portaler. Du holder måske også et øje vågent efter potentielle muligheder, når du er ude at handle; sidder på en cafe eller er i motionscentret og lignende.

Selvom du synes, at du har ledt overalt; så har Amors pil åbenbart haft svært ved at finde frem til dig. Og hvis pilen trods alt tidligere har strejfet dig, så har det åbenbart været med et fejlskud og ikke en fuldtræffer, som ramte plet midt i hjertet!

Det er let at give op og lade som om, at du har det godt som single. Og på trods af det, så mærker du alligevel en snert af længsel, da det “at høre til” er et eksistentiel grundbehov ved det at være menneske.

Som menneske er vi et flokdyr; men vi kan nogle gange føle os udstødt af flokken.

Efterfølgende trækker vi os for at slikke sår. Vi føler os tryggest, når vi er alene og ikke skal forholde os til frygten for endnu en afvisning, svigt og ked-af-det-hed.

Undlad at famle i blinde

De fleste singler leder efter en partner, fordi de bare gerne vil elskes!

De fleste singler bliver også ved med at håbe på bedre held næste gang!

De fleste singler ender med at lade sig “nøjes med” og får dermed aldrig det kærlighedsliv, de længes efter!

Når du leder efter en kæreste ud fra devisen om, at du bare gerne vil elskes. Så får du desværre ikke øje på det, du skjult og ubevidst slæber med dig fra den ene parforhold til det næste.

Du bliver i stedet ved med at håbe på, at en anden person kan opfylde dine umødte behov for kærlighed. Samt, at heldet er med dig næste gang du møder en potentiel ny kæreste. Så du kan undgå alt det, du ikke kunne holde ud hos din(e) ekskæreste(r)!

I stedet for at blive ved med at håbe på bedre held næste gang. Så er det hurtigere og lettere at finde modet til at få øje på, hvorfor du reagerer, som du gør, på det dine ekskærester gjorde eller ikke gjorde. Og som DU ikke kunne holde ud!

Hvad handler det om inde i dig og ikke ovre i dem?

Sådan sikrer du dig, at Amors pil rammer plet

Hverdagen kan byde på mange muligheder for at møde en ny partner. Men hvis du ikke føler dig klar til kærlighed samt til at indgå i et nyt parforhold. Så vil du ikke automatisk få øje de potentielle muligheder, der evt. opstår lige foran næsen på dig.

I stedet for at haste videre ud på en jagt for at finde en ny kæreste, så er der nogle vigtige steps, du ikke bør undlade at bruge tid på. Når du gør dit forarbejde grundigt, kommer du langt hurtigere frem til målstregen, uden alt for mange sår og skrammer.

  1. Den første og allervigtigste handling du skal foretage, er at vende spejle. Herved kan du få øje på dine egne begrænsninger og reaktionsmønstre, når du tæt på et andet menneske. Du skal med andre ord lade være med at pege udad, men finde modet til at observere, hvorfor og hvordan du selv reagerer.
  2. Dernæst skal du påbegynde en personlig oprydningsproces af din skjulte og ubevidste bagage, så du kan undgå at slæbe den med dig fra det ene parforhold til det næste parforhold.
  3. Sørg også for at bruge tid på at frigøre dig følelsesmæssigt og fysisk fra tidligere relationer. Så en fremtidig kæreste ikke indirekte kommer til at betale prisen for den bagage, tidligere kæreste(r) har efterladt hos dig.
  4. Få klarhed over, hvad det er, du leder efter, så du undgår at famle i blinde. Hvad er det for et liv, du gerne vil leve fremadrettet?  Hvad er du nødt til at give slip på, så det bliver muligt for dig? Du får hjælp til at tegne dit eget personlige skattekort, så du på den måde har noget at navigere efter, når du bruger min bog “Onlinedating, der dur – sådan laver du en datingprofil, der giver dig de rigtige match.”
  5. Gør dig synlig og tilgængelig og undlad at sætte dig til at vente på, at “prinsen på den hvide hest” kommer og vækker dig af din dvale tilstand. Kig på din by og geografiske område med nysgerrige øjne og tilmeld dig arrangementer, som du normalt ikke ville deltage i. Gør noget andet, end det du plejer, også selvom det føles grænseoverskridende. Du er i gang med at udvide din komfortzone og det kræver mod og handling.

Der kommer desværre ikke én og redder dig!

Det er derfor det er så vigtigt, at du starter med at gøre hovedrent hos dig selv. Når du starter med at blive forelsket i dig selv og dit eget liv, så bliver det efterfølgende så meget lettere at tiltrække den person, der er den rette for dig. Samtidigt vil du også blive i stand til, at være alene i dit eget selskab og kommer dermed ikke til at “nøjes med”, fordi du ikke bryder dig om at være single.

Det er lige netop den proces med at forelske dig i dig selv, som jeg er ekspert i at hjælpe dig med. 

Og denne proces starter allerførst med at turde vende spejlet og få øje på de skjulte barrierer, der indirekte spænder ben for dig. Så du ikke længere skal blive ved med at ende i nøjagtigt de samme problemer i et nyt parforhold, som du ikke kunne holde ud i dine tidligere forhold, og som du (ofte forgæves) forsøger at slippe væk fra ved at skifte kæresten ud med en ny.

For det er først, når du starter med at blive forelsket i dig selv, at du får klarhed på, hvem der i virkeligheden er den rette match for dig. Når du har den klarhed, ser du advarselslamperne, før det er for sent, og du undgår dermed at ende i nøjagtigt de samme problemer i fremtiden, som du forgæves forsøger at slippe fri af.

Denne klarhed hjælper jeg dig med at skabe, så du hurtigere kan finde en livspartner og det kærlighedsliv du lige nu blot nøjes med at drømme om.

Er du klar til at gå efter drømmen?

Dating kræver mod, ærlighed, selvindsigt, vedholdenhed, kommunikation; mens kærlighed kræver tid, fokus og gensidig investering.

Jeg har netop specialiseret mig i at hjælpe dig med at få det kærlighedsliv, du fortjener.

Hvis du ikke har mere tid at spilde på at blive ved med at drømme om, eller “at nøjes med” i dit kærlighedsliv og liv generelt, så er du det helt rigtige sted.

Jo hurtigere du påbegynder din personlige oprydningsproces, jo hurtigere vil Amors pil ramme plet hos dig.

Start med at booke - den røde tråd - session allerede i dag

På 30 min. hjælper jeg dig med at få øje på dine ubevidste blindspots; ligesom du efterfølgende vil forstå udfordringerne i dit kærlighedsliv fra en helt anden vinkel, end du plejer.

Det hele starter med handling og forandring hos dig selv.

Blog indlæg: Når du er vant til at nøjes med

Blog indlæg: Hvad bliver du egentlig tiltrukket af?